Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.

Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.

Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.