Karen Jønsson (1909-1942) var en de kunstnere, der satte sit præg på 1930-erne. Hun gjorde sig bemærket som komponist af jazzinspirerede numre, som refrænsangerinde, som revy-skuespiller og som filmskuespiller.
Hun fik sit helt store gennembrud i Stig Lommers Hornbæk-revy i 1936. Succesen bevirkede, at hun hurtigt derefter fik hovedroller i film med Osvald Helmuth og Liva Weel. Efter et fejlslagent forsøg på at drive en pianobar i København, fik hun i slutningen af 1939 arbejde på „Blanch’s“ i Stockholm. Hvad hun ikke vidste, da hun rejste til Sverige, var, at hun ikke skulle vende tilbage til Danmark. Først kom krigen i vejen. Da hun endelig fik et engagement for december måned i 1942 på „National-Scala“ og var klar til at tage til Danmark, blev hun pludselig syg og døde. I samtiden gik der mange rygter om hendes død. Med denne biografi kommer sandheden om hendes død for første gang for dagens lys.
Biografien kommer ind på hendes skrøbelige psyke og hendes manglende indfrielse af ambitionerne om at skrive større værker end de schlagere, som hun skrev og fik succes med og om at gøre karriere i det store udland. De mest kendte af hendes melodier er „Hvorfor er lykken så lunefuld?“ og „I aften“.
Det danske Revymuseum har foranstaltet en samlet udgivelse af hendes indspilninger på pladeselskabet ClassicO med samme titel som bogen.
Bogen er gennemillustreret og har et komplet register over Karen Jønssons musik, film, radioudsendelser, revy- og andre optrædener.
Bruno Nørdam (f. 1947) har arbejdet inden for it-branchen. Sammen med William R. Benfield har han i 2004 udgivet frimærkebogen „Danish Essays Vol. 2 1920–1939“.

Værket er anvendeligt som alle seriøse biografier over kendte og fascinerende danske personligheder. Det danske Revymuseum har foranstaltet en samlet udgivelse af Jønssons indspilninger, oplyses det.
Det er egentlig utroligt, at et værk om en så feteret scenepersonlighed først kommer nu, i 100 året for hendes fødsel. Nu er det her så endelig, og det er både sobert og givende.
Torben Wendelboe - DBC

Fornem på den faktuelle front.
Kjeld Frandsen, Jazz Special august/september 2009.